mandag den 30. juni 2008

Udrejsen

Sidder lige nu over Baffin Island i en Airbus 330. Fantastisk udsigt over is og sne i klart solskin.


Lufttemperaturen udenfor er -51 grader. Det kan også mærkes i kabinen, så stewardesserne deler tæpper ud. Klokken er 18.10 i London og 10.10 i Vancouver lige nu. Der mangler stadig 4 timer før vi er der. Vi er lidt forsinkede da vi først kunne flyve fra London en halv time senere end beregnet.
Lars havde kørt os til Billund, hvor vi fik checket ind.

Vi havde god tid til at finde gaten og ved 21.30 tiden kom vi til Gatwick, London. Her fangede vi hurtigt en taxi og kørte ud til hotellet. Hyggeligt sted i typisk engelsk stil. Og en and der vogtede indgangen til hotellet.

Efter en en aftentur i området gik vi seng.
Hotellet gav gratis morgenmad (english breakfast) til børnene og gratis taxi tilbage til lufthavnen. Det kalder jeg service…..Langt mindre stress i securityområdet end vi har oplevet tidligere….Tid til afslapning i lobbyen, Lea fik massage. Og så blev gaten åbnet og nu sidder vi her i 11.582 meters højde og med en fart på 866 km i timen (der et lille TV i nakkestøtten jeg kan se oplysningerne på) og er på vej til Vancouver.


Ingen kommentarer: