Hjemme igen

Skønt at være hjemme igen. Huset er der endnu, kattene er kommet hjem og nogle af naboerne har været ovre og sige velkommen hjem

En lang hjemrejse og tidsforskellen giver os lidt jetlag, men de sidste dage fra ferien skal lige med på bloggen.

Vi var ude white water rafte på kicking horse river. Det var vildt og vådt.

Senere kørte vi en tur ad Icefield Parkvej, som er en imponerende flot vej gennem Rocky Mountains. Gletcherne ligger tæt ved vejen og er en flot kulisse til køreturen.

Crawfoot Glacier:

Athabaca Glacier:

Den globale opvarmning gør at gletcherne svinder ind år for år. Hvis det fortsætter regner man med at denne kæmpegletscher er forsvundet om ca. 100 år. (jeg tror jeg vil have en el-bil.....)

Så kom tidspunktet hvor RVen skulle gøres rent til aflevering:

Vi har stadig et døgn før vi skal med flyveren, Så vi tager til West Edmonton Mall (verdens største Mall i 2004, - er siden overgået af nogle indkøbscentre i de arabiske lande).

Vi har lejet en bil til at køre de 300 kilometer der er fra Calgary til Edmonton:
Edmonton Mall er imponerende! Gigantisk svømmeanlæg:

Skøjtearena:

Et område indrettet som var man et sted i Europa:

Derudeover restauranter, et tivoli og så selvfølgelig butikker, altsammen under et tag - vildt.

Ja, og så kom tidspunktet hvor vi skulle sige farvel til Canada og begive os hjem igen.

Fra Kimberley til Lake Louise

Er nu i Banff Nationalpark. Vi har set mange flotte scenarier på vores tur og troede egentlig ikke at det var muligt at overgå det. Men vi må sige at Rocky Mountains har det der ”WOW”…

På vej herop var vi på en "hot springs" tur. Først i Swanlake hotsprings. Lea ville ikke i, da der steg en lugt af rådne æg op af vandet. Men tro det eller lad være…dejligt var det.

I Radium hot springs var forholdene lidt mere ordnede. Et lækkert termalt badeanlæg. Gæt hvem der dykker her?

Nu er vi altså i Lake Louise. Vi ankom lørdag eftermiddag og efter at vi havde etableret os på pladsen og købt ind, så gik vi en aftentur. Her mødte vi den flotteste ”Elk”.

Vi stod længe og kiggede på den, men den lod sig ikke forstyrre......

Søen Lake Louise:

Kootenay lake og Kimberly

Er nu i Kimberley. Her er de meget stolte af at vaere den stoerste bayerske by i "The Rockies". De har blandt andet verdens stoerste kuk-ur.

Vi spiser frokost i byen og saa tror jeg at vi skynder os videre ;-)

Vi startede dagen ved Kootenay Lake.

Vi badede i soeen. Pragtfuldt. Det blaeste op hen mod aften og vi mistede vores ene bade-luftmadras. Vi kunne se den flyve flere kilometer ned langs kysten.......

Nu ringer kukuret snart og det skal vi da lige se.....

Vi satser paa at naa til Swan Lake provincial Park i loebet af eftermiddagen, saa vi kan slutte dagen i de varme kilder - hot springs - som der findes deroppe. Ahh!!

Fra Okanagan Valley til Nelson

Er nu i Nelson. En hyggelig by i det centrale Kootenay. Sidste stop foer vi begiver os over mod "The Rockies".

Vi har haft nogle dejlige dage ved Okanagan Lake - Fintri. Badning foerst og fremmest. Derefter Oliver - Okanagan dalens vinby nummer 1.

Saa flodbadning i Kettle River - helt perfekt. Vi havde koebt nogle oppustelige badedyr og lod os drive ned af floden.

Saa videre til badning i nogle bjergsoeer - champion lakes i kootenay - 34 grader, pyha.

Ja, og nu sidder Kristian og jeg paa en cafe i Nelson og faar en kop kaffe og kakao og ser byens liv drive forbi.

Kamloops - cowboyland

Så er vi i hjertet af high lands -Kamloops. Området med kæmpe kvægfarme og dertilhørende cowboys.

Desuden dyrkes der Gin-seng rødder i stor stil. Rødderne drives under store sorte duge af en slags.

I Kamloops er der en dejlig Park, hvor vi slapper af og bader i Thompson River. Man kan levende forestille sig at der har gået indianere, pelsjægere og guldgravere rundt i området.

Et par politifolk viser deres motorcykler frem

Det er min fødelsdag og vi er ude og spise på en hyggelig restaurant. Der er store saftige steaks på menuen. - Uhmm.

Fra Sunshine Coast over Pemberton til Kamloops

Sunshine Coast

11. juli

Kysten lever fint op til sit navn. Byerne er lidt forsovede med en afslappet og behagelig stemning. Efter Powell river kører vi langs kysten og gør holdt i Sechelt for at købe ind. Her er mange udstykniger og det som om det er udflytnings/ sommerhus områder for de mere velhavende Vancouverister.
Vi finder en camingplads (Roberts Creek) i nærheden af færgelejet, der forbinder kysten med fastlandet.

Herfra tager vi en aftentur til Gibsons som er en meget stemningfyldt lille fiskerby, hvor der er en gade der hedder Mollys lane. Molly er en kat der bor i en af restaurenterne og ”styrer” gaden.

12. juli

Færge til horseshoe Bay.

Overfarten er gratis…endelig noget der ikke koste penge…..og ankommet til den anden side gør vi klar til at køre op ad route 99 – the sea to sky highway. John H. er på CD-afspilleren, solen skinner og bjergene, søerne glider forbi os…sådan.
Route 99 er ved af bliver udbederet i forbindelse med Vinter OL 2010 og det kan mærkes. Vejarbejder er der mange af.

Vi ser modige klatrere på vej op af ”the Chief” ved Sqamish. Whistler er der fuld gang i – det er weekend og canadierne har desuden sommerferie – vi kører derfor forbi Whistler og beslutter at tage til Whistler i morgen i stedet.
Vi finder en dejlig provincial Park – Nairn falls – udenfor Pemberton. Her er et 60 meter langt vandfald. Der er mange indianere i Pemberton og det er ikke ualmindeligt at se de lokale ride ind i byen for at handle m.m.

13. juli

Stille og rolig formiddag med udsigt over green river der bruser forbi lige foran os og når vi kigger op ser vi de flotteste sneklædte bjergtoppe. Her er rigtig dejligt. Vi har kørt over på et nyt site. Mens vi ventede på at pladsen blev fri, kørte vi op på et site, der lige var blevet revet og gjort klar af personalet på pladsen. En ophidset mand, jeg tror han var irer, kom farende og spurgte hvad vi lavede. Vi forklarede sagen og fandt ud at han lige havde revet pladsen og nu kom vi og ødelagde det hele, ja ja.

Eftermiddag i Whistler, som viser sig at være en rigtig tourist-trap.

Men vi får prøvet lidt af hvert og tager så hjem til pladsen. På vejen hjem tager vi en dukkert i en sø.

14. juli Er ankommet til en ny region: Thompson valley – cowboy land!!

Pacific Rim - Green point

Stillehavet....WOW. Vi ligger i nationalparken hvor en lille sti foerer ned til Stillehavet. Imponerende. Der er bjoerne, ulve, pumaer og oerne i omraedet, - so watch out.

Et par dage i pagt med naturen. Pragtfuldt. Og vi skal bade i Stillehavet, selvom det er koldt. Kristian foretager en "måling" af temperaturen.

Hvalsafari med udgangspunkt i Tofino. Vi ser graahvaler og en enkelt havodder.

Farvel til Vancouver Island med en vanvittig tur gennem canadisk skov.

Jeg havde faet en ide om at skulle proeve at koere ad de smaa veje op til Courtenay (hvor vi skulle med faergen til Powell river / Sunshine Coast). Jeg spurgte en gammel mand, som var foedt i omraadet, om vej. Han sagde godt nok ting som:" ....a rough road", "..... logs on the road", " ......gravelroad". Men vi tog chancen. Og det skulle vi aldrig have gjort.

Vejene blev smallere, gruset paa vejen blev afloest af store klippestykker og der laa traeer paa vejen, som Birgitte, Lea og Kristian flyttede saa vi kunne komme videre.

Efter 3 timers koersel uden at vi vide hvor vi egentlig var, blev vejen endnu smallere, traeerne lukkede sig om RV'en og saa var vejen pludselig lukket. Der var lavet en jordvold henover vejen....

Eneste udvej var at bakke den 25 fod lange RV tilbage!!! Damn!

Vi slap ud af omraadet til sidst. Humoeret var overraskende godt.

Vi kunne ikke naa den faerge vi havde satset paa, men naaede den sidste, der gik 19.15. Vi ankom 19.10 og koerte direkte om bord. Sikke en dag.

I Powell River fandt vi en campingplads med full hook-up, saa nu er der stroem, frisk vand og sewer-tilslutning. Efter en god nats soevn er vi taget paa det offentlige bibliotek hvorfra disse linier skrives.