Fra Kimberley til Lake Louise

Er nu i Banff Nationalpark. Vi har set mange flotte scenarier på vores tur og troede egentlig ikke at det var muligt at overgå det. Men vi må sige at Rocky Mountains har det der ”WOW”…

På vej herop var vi på en "hot springs" tur. Først i Swanlake hotsprings. Lea ville ikke i, da der steg en lugt af rådne æg op af vandet. Men tro det eller lad være…dejligt var det.

I Radium hot springs var forholdene lidt mere ordnede. Et lækkert termalt badeanlæg. Gæt hvem der dykker her?

Nu er vi altså i Lake Louise. Vi ankom lørdag eftermiddag og efter at vi havde etableret os på pladsen og købt ind, så gik vi en aftentur. Her mødte vi den flotteste ”Elk”.

Vi stod længe og kiggede på den, men den lod sig ikke forstyrre......

Søen Lake Louise:

Kootenay lake og Kimberly

Er nu i Kimberley. Her er de meget stolte af at vaere den stoerste bayerske by i "The Rockies". De har blandt andet verdens stoerste kuk-ur.

Vi spiser frokost i byen og saa tror jeg at vi skynder os videre ;-)

Vi startede dagen ved Kootenay Lake.

Vi badede i soeen. Pragtfuldt. Det blaeste op hen mod aften og vi mistede vores ene bade-luftmadras. Vi kunne se den flyve flere kilometer ned langs kysten.......

Nu ringer kukuret snart og det skal vi da lige se.....

Vi satser paa at naa til Swan Lake provincial Park i loebet af eftermiddagen, saa vi kan slutte dagen i de varme kilder - hot springs - som der findes deroppe. Ahh!!

Fra Okanagan Valley til Nelson

Er nu i Nelson. En hyggelig by i det centrale Kootenay. Sidste stop foer vi begiver os over mod "The Rockies".

Vi har haft nogle dejlige dage ved Okanagan Lake - Fintri. Badning foerst og fremmest. Derefter Oliver - Okanagan dalens vinby nummer 1.

Saa flodbadning i Kettle River - helt perfekt. Vi havde koebt nogle oppustelige badedyr og lod os drive ned af floden.

Saa videre til badning i nogle bjergsoeer - champion lakes i kootenay - 34 grader, pyha.

Ja, og nu sidder Kristian og jeg paa en cafe i Nelson og faar en kop kaffe og kakao og ser byens liv drive forbi.

Kamloops - cowboyland

Så er vi i hjertet af high lands -Kamloops. Området med kæmpe kvægfarme og dertilhørende cowboys.

Desuden dyrkes der Gin-seng rødder i stor stil. Rødderne drives under store sorte duge af en slags.

I Kamloops er der en dejlig Park, hvor vi slapper af og bader i Thompson River. Man kan levende forestille sig at der har gået indianere, pelsjægere og guldgravere rundt i området.

Et par politifolk viser deres motorcykler frem

Det er min fødelsdag og vi er ude og spise på en hyggelig restaurant. Der er store saftige steaks på menuen. - Uhmm.

Fra Sunshine Coast over Pemberton til Kamloops

Sunshine Coast

11. juli

Kysten lever fint op til sit navn. Byerne er lidt forsovede med en afslappet og behagelig stemning. Efter Powell river kører vi langs kysten og gør holdt i Sechelt for at købe ind. Her er mange udstykniger og det som om det er udflytnings/ sommerhus områder for de mere velhavende Vancouverister.
Vi finder en camingplads (Roberts Creek) i nærheden af færgelejet, der forbinder kysten med fastlandet.

Herfra tager vi en aftentur til Gibsons som er en meget stemningfyldt lille fiskerby, hvor der er en gade der hedder Mollys lane. Molly er en kat der bor i en af restaurenterne og ”styrer” gaden.

12. juli

Færge til horseshoe Bay.

Overfarten er gratis…endelig noget der ikke koste penge…..og ankommet til den anden side gør vi klar til at køre op ad route 99 – the sea to sky highway. John H. er på CD-afspilleren, solen skinner og bjergene, søerne glider forbi os…sådan.
Route 99 er ved af bliver udbederet i forbindelse med Vinter OL 2010 og det kan mærkes. Vejarbejder er der mange af.

Vi ser modige klatrere på vej op af ”the Chief” ved Sqamish. Whistler er der fuld gang i – det er weekend og canadierne har desuden sommerferie – vi kører derfor forbi Whistler og beslutter at tage til Whistler i morgen i stedet.
Vi finder en dejlig provincial Park – Nairn falls – udenfor Pemberton. Her er et 60 meter langt vandfald. Der er mange indianere i Pemberton og det er ikke ualmindeligt at se de lokale ride ind i byen for at handle m.m.

13. juli

Stille og rolig formiddag med udsigt over green river der bruser forbi lige foran os og når vi kigger op ser vi de flotteste sneklædte bjergtoppe. Her er rigtig dejligt. Vi har kørt over på et nyt site. Mens vi ventede på at pladsen blev fri, kørte vi op på et site, der lige var blevet revet og gjort klar af personalet på pladsen. En ophidset mand, jeg tror han var irer, kom farende og spurgte hvad vi lavede. Vi forklarede sagen og fandt ud at han lige havde revet pladsen og nu kom vi og ødelagde det hele, ja ja.

Eftermiddag i Whistler, som viser sig at være en rigtig tourist-trap.

Men vi får prøvet lidt af hvert og tager så hjem til pladsen. På vejen hjem tager vi en dukkert i en sø.

14. juli Er ankommet til en ny region: Thompson valley – cowboy land!!

Pacific Rim - Green point

Stillehavet....WOW. Vi ligger i nationalparken hvor en lille sti foerer ned til Stillehavet. Imponerende. Der er bjoerne, ulve, pumaer og oerne i omraedet, - so watch out.

Et par dage i pagt med naturen. Pragtfuldt. Og vi skal bade i Stillehavet, selvom det er koldt. Kristian foretager en "måling" af temperaturen.

Hvalsafari med udgangspunkt i Tofino. Vi ser graahvaler og en enkelt havodder.

Farvel til Vancouver Island med en vanvittig tur gennem canadisk skov.

Jeg havde faet en ide om at skulle proeve at koere ad de smaa veje op til Courtenay (hvor vi skulle med faergen til Powell river / Sunshine Coast). Jeg spurgte en gammel mand, som var foedt i omraadet, om vej. Han sagde godt nok ting som:" ....a rough road", "..... logs on the road", " ......gravelroad". Men vi tog chancen. Og det skulle vi aldrig have gjort.

Vejene blev smallere, gruset paa vejen blev afloest af store klippestykker og der laa traeer paa vejen, som Birgitte, Lea og Kristian flyttede saa vi kunne komme videre.

Efter 3 timers koersel uden at vi vide hvor vi egentlig var, blev vejen endnu smallere, traeerne lukkede sig om RV'en og saa var vejen pludselig lukket. Der var lavet en jordvold henover vejen....

Eneste udvej var at bakke den 25 fod lange RV tilbage!!! Damn!

Vi slap ud af omraadet til sidst. Humoeret var overraskende godt.

Vi kunne ikke naa den faerge vi havde satset paa, men naaede den sidste, der gik 19.15. Vi ankom 19.10 og koerte direkte om bord. Sikke en dag.

I Powell River fandt vi en campingplads med full hook-up, saa nu er der stroem, frisk vand og sewer-tilslutning. Efter en god nats soevn er vi taget paa det offentlige bibliotek hvorfra disse linier skrives.

Sidste dag Vancouver – Stanley Park og til fodbold med BC lions.

Fredag d. 4. juli

Formiddagen tilbragte vi på Vancouver Aquarium der ligger midt i Stanley Park.

Vi så Beluga hvalen og dens unge

delfin show

og så var der den charmerende havodder.

Eftermiddagen var afsat til at se kampen mellem BC Lions og Roughriders fra Saskatchewan. Stadion ligger 50 m længere nede af den gade som vi bor på! Kampen starter egentlig allerede ude på gaden med ”street-party” kl. 16. En times fuld knald på gratis sodavand, chips og rock musik for fuld udblæsning.

Dørene åbner kl. 17 og vi går ind og finder vores pladser. Flot stadion. Kampstart kl 18. Kristian har købt en heppefinger og vi holder helt klart med BC Lions.

De taber desværre.

Den store turistdag

Første Juni er Canada day. Canadierne fejrer landets 141. fødselsdag. Kristian har tændt TVet her til morgen og meget handler om Canada day, mest militærparader.

Vi finder dog ud af at det er meget andet.

Vores plan for dagen er at tage til Capilano suspension bridge først og derefter op på Grouse mountain. Dagen skal slutte i nærheden af Canada place, hvor der er et stort fyrværkeri.

Turen ud til Capilano går fint. vi tager ”the skytrain” fra Chinatown station til Waterfront station.

Herfra går turen videre med ”sea bus” der forbinder Vancouver med North Vancouver.

Udsigt over Vancouver fra Seabus:

Herfra er der forbindelse op i bjergene med bus 263.
Capilano suspension bridge blev oprindeligt bygget af indianere, så de nemmere kunne komme over slugten ved Capilano river.

Broen er senere blevet forstærket, men kan stadig give bløde knæ hos nogle af de besøgende.

Vi tager bussen videre op på Grouse Mountain. For at komme op på toppen skal man tage en svævebane. Det sidste stykke stiger over 1200 m på få minutter og på vejen op er der en fantastisk udsigt over Vancouver.

På toppen er der to grizzly bjørn (i indhegning),

rovfugle-show og ikke mindst en hyldest til ”the lumberjack” i anledning af Canada day.

På vejen hjem er der trafikkaos i forbindelse med at komme tilbage til Vancouver. Det viser sig at der har været en ”jumper” på Lions Gate bridge. Det har blokeret trafikken. Der kun er to broer til Vancouver fra denne side. Så der var mange andre der havde fået ideen at tage ”the seabus”.

Find os....

Køen fortsætter rundt om hjørnet....Det er den længste kø jeg har stået i.

Tilbage i Vancouver går vi ud til Coal Harbor Seawalk. Her er der super aftenstemning.

Bag os tårner skyskraberne sig op (the city of glass). På vandet ligger vandflyvere og både i livlig trafik. På plænen mellem byen og vandet lægger vi os og nyder aftenen. Der kommer flere og flere mennesker til for at se fyrværkeriet. Aftenen slutter med et fantastisk fyrværkeri ud over vandet. WOW. – Happy Canada day!!